Håndværker og Industriforeningen i Odense

TLF. 66 12 03 34

Medalje og Legatfest 2017

Fredag den 9. juni 2017 kl. 16.00 på Odense Rådhus

For at styrke det gode håndværk, hædrer Haandværker og Industriforeningen i Odense

hvert år de bedste af de nye svende, som har gjort sig fortjent til medalje eller æresbevisning inden for sit fag. Ligesom der også er mulighed for, at fagene kan uddele legater til de nyuddannede som har gjort sig fortjent til en særlig anerkendelse og yderligere mulighed for at dygtiggøre sig.

Medalje og Legat overrækkelsen er en ganske særlig dag, derfor inviteres også repræsentanter fra byen, regionen og folketinget med for at festliggøre dagen.

Eventuelle spørgsmål vedrørende medalje overrækkelsen kan rettes til sekretariatet i kontortiden:

Mandag–torsdag kl. 9.00–11.00 på 66 12 03 34 eller info@hi-odense.dk

S.U. senest 22. maj 2017 på www.hi-odense.dk

Tilmelding under "Tilmelding 2017"

Torskegilde 2017

Det årlige torskegilde

med rådmand Jane Jegind, d. 10. januar 2017, kl 17.00.
Arrangementet finder sted på Restaurant Næsbyhved Skov.
Tilmelding ved indbetaling af kr.380,00 til reg nr. 0828 kto. 0003649091

_____________________

ODENSE i Job

På generalforsamlingen i HI-Odense d. 30.03.16 holdt afsnitsleder Ulrich Lundgren Gamholdt,  fra Odense kommune et foredrag om at få mennesker i Odense i job. Her er nogle af de ting, han fortalte.

Ulrich Lundgren Gamholdt anbefalede endvidere at tage kontakt til ham, eller se på kommunens
hjemmeside for at få yderligere hjælp og oplysninger.

Arbejdskraft og personale:

Arbejdskraft og personale

Kontakt til:
Ulrich Lundgren Gamholdt
Afsnitsleder
Odense Kommune
Beskæftigelses- og Socialforvaltningen
Virksomhedsservice
Tolderlundsvej 2, st.
5000 Odense C
Tlf: 2938 6063
Mail: ulgam@odense.dk

 

 

Odense satte en god lavine i gang

Kurt001

Direktør Kurt Adamsen, Isoleringsgruppen er formand for Håndværker og Industriforeningen og tilfreds med byrådets forslag om nedsættelse af dækningsafgiften.

Hvad siger du, der i en lang karriere har haft virksomhed i Odense, til den nyhed?

– Jeg blev glad, da jeg torsdag formiddag på et møde i Odense i Dansk Byggeri blev præsenteret for nyheden, som borgmesteren da også "pralede" af fra talerstolen. Beslutningen er et tydeligt signal om, at Odense er en erhvervsvenlig by, der lytter til erhvervslivets ønsker. Der er rigtig god signalværdi i det.

kurt002

Er det mere end en signalværdi?

– Ja, det er også noget meget reelt. Det viser, at Odense er parat til at fjerne nogle af de hindringer, som står i vejen for, at der kan skabes nye arbejdspladser. Det private erhvervsliv skal skabe den vækst, der giver grundlag for den service, der leveres til odenseanerne.

Hvor vigtigt er det, at næsten hele byrådet står bag?

– Det mener jeg har stor betydning. Op mod et kommunalvalg markerer partierne deres politik i valgkampen. Bagefter kan man heldigvis i enighed samles om det meste og på den måde skabe de bedste løsninger for borgerne.

Har nedsættelsen og måske engang helt fjernelse af dækningsafgiften afgørende indflydelse for, at der skabes vækst?

– Det er i hvert fald afgørende med et godt erhvervsklima, når virksomheder beslutter sig for, hvor de skal etablere sig.

Hvordan bedømmer du erhvervsklimaet i Odense?

– Bedre og bedre. Lad mig nævne sådan noget som fjernelsen af byggesagsgebyret. Her var Odense i front og satte en lavine i gang i andre kommuner. I det store spil er de 20 millioner kroner, som kommunen får i mindre indtægt, nærmest peanuts. Vigtigt er det især, at der blev givet et signal om, at erhvervslivet slipper for en udgift, der også skal følges op af hurtig sagsbehandling. Folk skal opleve kommunen ikke kun som myndighed, men også som medspiller.

I diverse erhvervsmålinger ligger Odense ofte langt nede på listen. Hvad synes du om det?

– Jeg har lige været til møde i Dansk Byggeri, hvor Odense i en måling for nylig røg fra femtepladsen til en plads som nummer 20. Det er et øjebliksbillede, men man kan godt bruge undersøgelserne – uanset hvor man ligger – til at spejle sig i – og for eksempel lære af hvordan andre kommuner arbejder for derefter at gøre det bedre selv. Undersøgelserne skal bruges operationelt. På den måde kan Odense komme fremad – ikke for listens skyld men for odenseanernes egen skyld.

Hvor vigtigt er det, at Odense samarbejder med hele Fyn?

– Det er helt afgørende. Der er brug for Odense som et lokomotiv for vækst og udvikling, men Odense skal også arbejde sammen med alle andre kommuner i det fynske område.

Det årlige Torskegilde


Håndværker og Industriforeningen og Byggesocietetets årlige Nytårsmøde med By og Kultur Forvaltningen i Odense

 

Tirsdag den 13. januar 2015 afholdt Håndværker og Industriforening i Odense sammen med Byggesocietetet Fyn det årlige Torskegilde i Restaurant Næsbyhoved Skov.


Traditionen tro, et godt besøgt møde, og en oplagt Rådmand for By- og Kultur Forvaltningen i Odense, Jane Jegind fortalte om de mange aktuelle planer og visioner for Odense.

 

Formand for Håndværker og Industriforeningen Kurt Adamsen og Byggesocietetets formand Jan Ulrik Nielsen, lagde op til en efterfølgende god debat om Odenses fremtid.

 

Den efterfølgende menu bestod som vanligt af:


• Kogt Torsk med tilbehør
• Pandekager med is og jordbærsyltetøj
• kaffe.

Håndværksrådets Hæderstegn i guld


haederstegn-709x1024
 

Kurt Adamsen har lørdag den 6. september ved håndværkersammenslutningernes årsmøde modtaget Håndværksrådets Hæderstegn i guld.

Et meget flot Hæderstegn, indstiftet og godkendt den 6. marts 1965 af Hans Majestæt Kong Frederik IX, som blev tildelt  Kurt for fremtrædende poster i  samfundet og i håndværksorganisationerne

Arrangementer

Samarbejdspartnere: